Radonsikring: Pris og valg af løsning i 2026

Hvad koster radonsikring?

Radonsikring koster typisk 25.000–50.000 kr. med professionelt monteret aktivt radonsug i et almindeligt parcelhus med relativt enkle adgangsforhold. Prisen omfatter normalt sugpunkt, rør, ventilator, afkast og montering, men ikke større gulvrenovering.

Andre metoder har en anden pris og løser ikke nødvendigvis samme problem. Overslagene nedenfor er inklusive moms og beskriver afgrænsede arbejder, ikke en garanti for, at én metode er tilstrækkelig i dit hus.

Løsning	Typisk pris	Hvad dækker beløbet?
Professionel tætning	10.000–30.000 kr. pr. projekt	Tætning af tilgængelige revner, samlinger og gennemføringer. Ikke en ny, sammenhængende membran under hele gulvet.
Mindre ventilationstiltag	5.000–20.000 kr. pr. projekt	Eksempelvis ventiler eller enkelte mindre mekaniske enheder. Ikke et komplet balanceret ventilationsanlæg til hele huset.
Aktivt radonsug	25.000–50.000 kr. pr. installation	En forholdsvis enkel installation med et eller få sugpunkter, rørføring, ventilator og afkast. Flere adskilte fundamentfelter kan gøre den dyrere.
Radonmembran i nybyggeri eller åbent gulv	150–350 kr. pr. m²	Membran, almindeligt systemtilbehør og montering på et egnet, tilgængeligt underlag. Ingen gulvopbrydning eller ny gulvopbygning.
Membran i et færdigt, eksisterende gulv	Membranarbejde plus gulvrenovering	Kan ikke prissættes som membran alene. Nedbrydning, bortkørsel, ny gulvopbygning og belægning kan dominere totalen.

Måling, særskilt rådgivning og eftermåling er som udgangspunkt separate poster i denne guide. Ved radonsug bør du også få bekræftet, om eltilslutning, boring og lokal retablering er med i tilbuddet.

Membranmateriale er ikke det samme som færdig radonsikring

Selve radondugen kan typisk koste omkring 40–100 kr. pr. m² som materiale. Hertil kommer systemtilpasset tape, klæber, rørmanchetter og arbejdstid. Rullens nominelle areal er heller ikke lig med det færdige dækkede gulvareal: overlap, opkanter og tilpasninger bruger ekstra materiale.

Ved 100 m² tilgængeligt gulv svarer overslaget for en færdigmonteret membran til cirka 15.000–35.000 kr. som merarbejde. Det er ikke en pris på et komplet terrændæk eller på at udskifte et eksisterende gulv.

Start med en radonmåling, før du vælger løsning

Radon er en usynlig og lugtfri radioaktiv gas, som kan trænge ind med jordluft gennem utætheder i konstruktionen. Langvarig eksponering øger risikoen for lungekræft. Hverken husets byggeår eller et radonkort kan fortælle, hvor meget radon der er i netop din bolig.

I et eksisterende hus bør løsningen derfor tage udgangspunkt i en langtidsmåling over mindst to måneder i fyringssæsonen, normalt fra oktober til april. Målingen bruges til at beregne en estimeret årsmiddelværdi i Bq/m³.

Pris på måling og rådgivning

• Enkel målepakke: Cirka 600–1.200 kr. for to sporfilmsdosimetre med laboratorieanalyse. Flere etager og opholdsrum kan kræve flere målere.
• Fagligt rådgivningsbesøg: Cirka 3.000–6.000 kr. for besigtigelse og vurdering af løsningsmuligheder. Omfanget af rapport og undersøgelser varierer.
• Eftermåling: Cirka 600–1.500 kr. for en almindelig målepakke, afhængigt af antal målepunkter. Konsulentbesøg og ekstra undersøgelser kommer eventuelt oveni.

En elektronisk måler eller korttidsmåling kan vise variationer og hjælpe med fejlsøgning. Den erstatter ikke uden videre en langtidsmåling, fordi radonniveauet ændrer sig med vejr, ventilation og brug af boligen.

Hvilken radonsikring passer til dit hus?

Radontallet viser behovet for forbedring, men vælger ikke metoden alene. Gulvopbygning, utætheder og trykforhold er mindst lige så vigtige. Flere tiltag kan være nødvendige sammen.

Tætning og ventilation

Tætning begrænser indtrængning gennem revner, gulv-væg-samlinger, brønde og rørgennemføringer. Det er især relevant, når der er tydelige, tilgængelige utætheder. Skjulte lækager kan dog gøre tætning alene utilstrækkelig.

Ventilation fortynder radon i indeluften. Men mere udsugning er ikke automatisk bedre radonsikring: Et større undertryk i huset kan trække mere jordluft ind. Derfor skal tilførsel og udsugning vurderes samlet, især ved mekaniske løsninger.

Aktivt og passivt radonsug

Et radonsug skaber undertryk under gulvkonstruktionen og leder radonholdig jordluft ud, inden den kommer ind i boligen. Det er altså ikke almindelig udsugning fra opholdsrummene.

Et aktivt radonsug bruger en ventilator. Et passivt sug bygger på naturlige tryk- og temperaturforskelle og har derfor en mere varierende virkning. Ved nybyggeri kan det være fornuftigt at forberede sugpunkter og rørføring, så løsningen senere kan aktiveres, hvis en måling viser behov.

Afkastet skal placeres, så jordluften ikke føres tilbage gennem vinduer eller luftindtag. Rørføring og ventilatorplacering skal også tage højde for støj og adgang til service.

Radonmembran ved nybyggeri og gulvrenovering

En radonmembran, også kaldet radonspærre eller radondug, danner en tæt barriere mod jordluft. Placeringen afhænger af gulvkonstruktionen og det valgte system. Samlinger, vægtilslutninger og gennemføringer er afgørende for resultatet.

I et færdigt hus kan membranen ikke blot skubbes ind under gulvet. I nogle konstruktioner kan et egnet system etableres oven på et eksisterende underlag som del af en ny gulvopbygning, men gulvhøjde, fugtforhold og tilslutninger skal vurderes. I andre tilfælde kræver arbejdet omfattende opbrydning.

Terrændæk, kælder eller krybekælder?

• Terrændæk: Et luftgennemtrængeligt, kapillarbrydende lag under gulvet kan gøre radonsug effektivt. Fundamenter, der opdeler laget, kan nødvendiggøre flere sugpunkter.
• Kælder: Radon kan komme gennem både gulv og vægge mod jord. En løsning skal derfor vurderes ud fra hele kælderkonstruktionen og forbindelsen til boligens øvrige rum.
• Krybekælder: Tætning mod boligen, membran over jorden og ventilation kan være relevante. Ændret ventilation skal samtidig vurderes for risiko for fugt og kondens.

Den valgte løsning bør altid kontrolleres med måling. En generel reduktionsprocent siger ikke, hvad resultatet bliver i dit hus.

Hvad får prisen til at stige eller falde?

For radonsug er boligarealet ikke nødvendigvis den vigtigste prisfaktor. Et større hus med et sammenhængende lag under gulvet kan være lettere at sikre end et mindre hus med flere adskilte fundamentfelter.

De største prisdrivere er typisk:

• Antal sugpunkter: Flere punkter kræver mere boring, rørføring og indregulering.
• Adgang og føringsvej: Vanskelig adgang, skjulte installationer og et langt eller kompliceret afkast øger arbejdet.
• Retablering: Fliser, parket, vægge og belægninger kan være dyrere at genskabe end selve indgrebet.
• Gulvrenovering: Opbrydning, bortkørsel, isolering, beton og nyt gulv er selvstændige, store poster.
• Kombinerede tiltag: Radonsug kan skulle suppleres med tætning eller ændringer af ventilationen.

Skal gulvet alligevel udskiftes, er radonsikring ofte billigere som merarbejde. Det er især her, en membran og forberedelse til radonsug bør tænkes ind, før konstruktionen lukkes.

Eksempel: Budget for et eksisterende parcelhus

Dette er et illustrativt budget for et hus på cirka 120 m² med terrændæk, en enkel føringsvej og behov for aktivt radonsug samt begrænset tætning. Der er ikke regnet med udskiftning af gulve.

• Indledende langtidsmåling: cirka 1.000 kr.
• Rådgivning og besigtigelse: cirka 4.000 kr.
• Radonsug inklusive aftalt eltilslutning og lokal retablering: cirka 35.000 kr.
• Supplerende tætning af enkelte tilgængelige utætheder: cirka 5.000 kr.
• Opfølgende langtidsmåling: cirka 1.000 kr.

Samlet eksempel: cirka 46.000 kr. Den begrænsede tætning er her et tillægsarbejde under samme projekt, ikke en selvstændig tætning af hele huset. Flere sugpunkter eller skjulte konstruktionsproblemer vil ændre budgettet.

Hvad koster drift og kontrol efter radonsikringen?

Et aktivt radonsug bruger strøm løbende. For en ventilator med et faktisk forbrug på 20–60 watt og drift hele året er elforbruget cirka 175–525 kWh om året. Ved en illustrativ samlet elpris på 2,50 kr. pr. kWh svarer det til cirka 450–1.300 kr. årligt. Den konkrete ventilator kan bruge mindre eller mere.

Derudover skal ventilator og rørføring kontrolleres, og ventilatoren skal på et tidspunkt kunne udskiftes. Få oplyst effektforbrug, forventet vedligeholdelse og adgang til reservedele, før du vælger anlæg.

Ventilationsløsninger kan give udgifter til strøm, filterskift og service. Øget luftskifte kan også øge varmeforbruget. Varmegenvinding begrænser varmetabet, men gør ikke driften gratis.

En hurtig kontrol efter installationen kan vise, om anlægget fungerer. Dokumentation af årsmiddelværdien kræver derimod en egnet længerevarende måling. Aftal på forhånd, hvem der betaler for justeringer og nye målinger, hvis det aftalte mål ikke nås.

Hvilke krav og anbefalinger gælder i Danmark?

For nyt byggeri kræver BR18, at indstrømning af radon fra undergrunden begrænses, og at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³ som estimeret årsmiddelværdi. Det er et funktionskrav, ikke et generelt krav om at anvende en bestemt membran eller et bestemt produkt.

For eksisterende boliger skelner Sundhedsstyrelsens anbefalinger mellem følgende niveauer:

• 100–200 Bq/m³: Der anbefales enkle og billige forbedringer, eksempelvis relevante tætninger og bedre ventilation.
• Over 200 Bq/m³: Der anbefales mere effektive forbedringer, som kan kræve større indgreb.

200 Bq/m³ er dermed ikke en generel lovlig maksimumgrænse for alle eksisterende boliger. Anbefalingerne er heller ikke en garanti for, at en enkel løsning er nok ved et bestemt tal. Ved renovering afhænger de relevante bygningskrav af det konkrete arbejde.

Sådan sammenligner du tilbud på radonsikring

Giv fagpersonen målerapporten, husets byggeår, arealet mod jord og oplysninger om kælder, krybekælder og gulvopbygning. Oplys også, hvis du allerede planlægger nye gulve eller andre renoveringer.

Et sammenligneligt tilbud bør beskrive:

• Løsningen: Metode, antal sugpunkter eller ventilationsenheder samt eventuel supplerende tætning.
• Udførelsen: Materialer, rørføring, afkast, støjhåndtering og adgang til vedligeholdelse.
• Prisen: Moms, elarbejde, boring, bortkørsel og retablering samt tydelige forbehold.
• Kontrollen: Aftalt radonmål, målemetode og hvem der udfører og betaler eftermålingen.
• Ansvar ved utilstrækkelig effekt: Vilkår for justeringer, ekstra sugpunkter og eventuelle garantier.
• Driften: Elforbrug, servicebehov og forventelige udskiftninger.

Vælg fagfolk med relevant erfaring i radon og den aktuelle hustype. Sammenlign først priserne, når arbejdsomfanget er ens: Et billigt tilbud uden eltilslutning, retablering eller eftermåling kan ende med at være den dyrere løsning.

Ofte stillede spørgsmål